Sten kastet ned på motorvej

Bil blev ramt af småsten, der blev kastet ned på motorvej E39 ved Hirtshals. Politiet leder efter to gerningsmænd

Jesper Ramsing
Foto: Henrik Bo
Kriminalitet 12. januar 2018 09:43 - Opdateret 12. januar 2018 11:03

HIRTSHALS: Endnu engang er der blevet kastet sten fra en motorvejsbro. Omkring klokken 07.45 blev en bil ramt af småsten, der blev kastet fra en motorvejsbro på E39 syd for Hirtshals.

Politiet leder efter to mulige gerningsmænd. Det oplyser vagtchef Karsten Højrup Kristensen, Nordjyllands Politi.

- Bilisten ser to unge personer på en knallert, der står på motorvejsbroen. Og da var ved at passere under broen, bliver bilen ramt af noget grus eller småsten på motorhjelmen. Føreren er ikke kommet til skade, og der er kun småridser på bilen, siger Karsten Højrup Kristensen og tilføjer:

- Der er blevet kastet noget med vilje, og det er en alvorlig sag. Vi har haft patruljer på stedet for at sikre spor.

De to personer på broen kørte med det samme væk fra stedet på knallerten og forsvandt i vestlig retning.

Vidner efterlyses

Personerne beskrives som:

A: Mand, ca. 185 cm og almindelig af bygning. Han var iført sort styrthjelm med sort glas og sort jakke med pelshætte.

B: Mand, ca. 15 - 20 år, ca. 185 cm, muskuløs/lettere kraftig af bygning, dansk af udseende og kort hår. Iført en lys farvet dynejakke.

De kørte på en scooter - muligvis af mærket PGO Hot 50. Den var mørkeblå eller sort med hvid skrift på siden.

Nordjyllands politi efterlyser vidner der kan have set personerne på broen, eller har kendskab til hvem de er. Har man oplysninger i sagen, kan man kontakte Nordjyllands Politi på telefon 114.

chat_bubble Kommentarer keyboard_arrow_down

Log ind for at kommentere.
Henter artikler...

Her ville vi gerne vise dig forslag til flere artikler, men pga. din Adblocker kan vi ikke gøre det!

Nordjyske Plus

Henter artikler...