Stigende smittetal i Vendsyssel - tæt på fordobling i én kommune
Smitten i Nordjylland har den seneste tid været generelt stigende, hvilket også ses hos kommunerne i Vendsyssel
VENDSYSSEL: 88, 37 og 51.
Sådan lyder smittetallene fra 4. juni og syv dage tilbage i henholdsvis Frederikshavn, Brønderslev og Hjørring Kommune.
Dermed ses der en stigning i smittetallene i alle tre kommuner. Det er dog Frederikshavn Kommune, der i særdeleshed skiller sig ud. For blot tre uger siden havde kommunen et smittetal på 49 de seneste syv dage. Smittetallet i dag er dermed næsten fordoblet.
- Tallene det sidste stykke tid er jo en vidnesbyrde om, at smitten er stigende. Vi er ikke i fare for at nedlukke, men vi er i et opmærksomhedsstadie, hvor vi er i dialog med styrelsen om, hvor vi kan sætte ind for at opfordre folk til at lade sig teste, og minde dem om stadig at være opmærksomme på, at smitten er i blandt os, lyder det fra Frederikshavn Kommunes borgmester, Birgit Hansen (S).
Ud fra tallene i Frederikshavn Kommune kan man se, at smitten primært ligger blandt de unge grupper.
- Vi husker de unge på at lade sig teste, men samtidig opfordrer vi også foreningerne til at gøre en indsats for at stoppe smittespredningen, understreger Birgit Hansen.
- Når vi ikke kan pege på en bestemt skole eller gymnasie, hvor smitten kommer fra, så tænker vi jo at de unge - udover skolen - også ses i foreningslivet, forklarer hun.
På baggrund af smittetallene har kommunen valgt at indkalde til krisestabs-møde mandag 7. juni, hvor der skal diskuteres, hvorvidt og hvor der eventuelt skal sættes ind for, at få bremset smitten.
- Vi har ikke besluttet noget endnu, men vi holder et krisestabs-møde på mandag. Det gør vi, for at vi kan sætte os sammen som krisestab og se, om der er nogle steder, vi skal sætte ind på baggrund af tallene. Så vi - med information - kan bryde nogle smittekæder og opfordre til testning, fortæller Birgit Hansen.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.