Livreddere kom på arbejde, da strandgæster fik hjertestop
To gange i den forløbne uge har der været brug for førstehjælp på nordjyske badestrande
Opdateret kl. 13:07
NORDJYLLAND: To gange i den forløbne uge er TrygFondens livreddere trådt til ved hjertestop blandt de mange badegæster på de nordjyske strande.
Det oplyser TrygFonden og Søsportens Sikkerhedsråd i en pressemeddelelse.
19. juli blev livredderne på stranden i Tversted kontaktet af alarmcentralen efter meldinger om, at en person havde fået hjertestop ca. fem kilometer nord for livreddertårnet. Livredderne nåede hurtigt frem og deltog i genoplivningen, indtil der ankom en ambulance og en lægehelikopter.
Fire dage senere - 23. juli - var det livredderne på stranden i Blokhus, som måtte tråde til, da alarmcentralen bad dem skynde sig ud for at hjælpe en person, som havde fået hjertestop - denne gang ca. 200 meter fra tårnet.
Også her gav de livreddende førstehjælp, indtil ambulanceredderne tager over.
Ifølge TrygFonden og Søsportens Sikkerhedsråd gennemførte livredderne langs de danske strande i alt 9619 indsatser i uge 29 fra 19. juli til og med 25. juli. Tre gange var der tale om situationer, hvor folk var i livsfare. Derudover var 234 almindelige førstehjælpsaktioner, 607 forebyggende aktioner og 8775 oplysende indsatser.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.