To priser til Hjørring Revyen

Hjørring vandt to overraskende priser ved Revyernes Revy

Allan Vinding Sørensen
Kasper Le Fevre vandt Årets Talentpris. Arkivfoto: Lars Pauli
Hjørring revyen 12. august 2019 13:58 - Opdateret 12. august 2019 13:58

HJØRRING: Hjørring Revyen vandt to priser ved Revyernes Revy prisuddelingen på bakken søndag aften.

Revyen var nomineret til tre priser i kategorien Bedste revy, bedste revykomponist og Årets Dirch, men vandt lidt overraskende i stedet Årets Talent og Revyprisen.

Kasper Le Fevre vandt talentprisen og Kirsten Brink revyprisen.

- Det er så velfortjent, at Kasper Le Fevre vandt Årets Talent. Jeg glæder mig på hans vegne. Han har leveret fine tekster og figurer til årets Hjørring Revy, siger revydirektør og kapelmester, Henrik ”Baloo” Andersen til Nordjyske.

- Det er meget sjældent, at revyprisen anerkender en scenograf for hendes arbejde gennem 37 år, men det er så velfortjent, at Kirsten Brink får den. Hun er altid gået forrest med sine flotte scenografier, hvoraf mange jo er lavet for Hjørring Revyen.

Revyprisen uddeles af branchefolk, mens de øvrige priser uddeles af en anmelderjury.

Priserne sætter punktum for en meget succesrig sæson for Hjørring Revyen, som har spillet for fulde huse hver aften og blev set af 16.000 gæsterne. Henrik ”Baloo” Andersen er ikke mindst glad for at, at det i år også er lykkedes at trække rekordmange gæster til langvejs fra.

chat_bubble Kommentarer keyboard_arrow_down

Log ind for at kommentere.
Henter artikler...
Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...