Landsbyliv

Træ har lagret i seks år: Ella og Tilde afslørede byens nye kunstværk

Landsby har fået ny skulptur, som er udskåret i fuglekirsebærtræ

Det kan godt være, at der ikke ligefrem var en tromme-hvirvel, men der var alligevel lidt dirrende spænding i forsamlingen, da et nyt kunstværk lørdag skulle afsløres.

Det er Vidstrup Borgerforening, som har købt en skulptur udført af den lokale kunstner Kent Holm Jensen.

Skulpturen er udført i fuglekirsebærtræ. Træet er fældet i Tofte Plantage, og har lagret i over seks år, så det har været en lang arbejdsproces fra rå træstamme til det færdige resultat.

Vidstrup-falken.

Vidstrup-falken, som værket er døbt, står nu ved legepladsen på Gl. Hirtshalsvej overfor kirken - og kigger mod solopgang.

Forud for afsløringen havde Vidstrup Borgerforening arrangeret et besøg for byens borgere hos Kent og hans kone, Sile, på deres ejendom i Tofte Plantage, hvor man kunne se på mange flotte skulpturer, udskåret på træstammer med bl.a. motorsav. 

Det var ved denne lejlighed, de fremmødte kunne være med til at vælge en skulptur til Vidstrup By.

Afsløringen blev foretaget af en ung og en ældre fra Vidstrup. 

Den ældre generation var repræsenteret ved Ella Holm Jensen - mor til kunstneren - og den yngre generation ved to-årige Tilde Bak.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden