Hundehvalpe

Tragisk uheld: Hundehvalp dræbt af knallert

Knallerten kørte mellem hundens ejer og hunden og rev hundens snor med sig

Arkivfoto: Henrik Bo
Arkivfoto: Henrik Bo Foto: Henrik Bo

HIRTSHALS: En fem måneder gammel hundehvalp blev søndag aften dræbt i et tragisk uheld på Østergade i Hirtshals. Det fortæller vagtchef Jess Falberg fra Nordjyllands Politi.

Uheldet skete, da en knallertkører kørte mellem hunden og dens ejer. Dermed blev hunden revet med, da hundesnoren fik fat og blev siddende på knallerten, der forsatte uden at standse. Hvalpen blev kvalt i snoren.

Det lykkedes ikke kvinden at få standset knallertkøreren, der heller ikke selv vendte om og henvendte sig til kvinden.

- Det er ikke sikkert, at knallertkøreren overhovedet har lagt mærke til det, der skete, siger Jess Falberg.

Forsiden