Tre biler udbrændt på parkeringsplads i byens centrum
Brandfolk forhindrede flammerne i at sprede sig
Opdateret kl. 20:44
Tre biler udbrændte mandag sidst på eftermiddagen på en parkeringsplads i det centrale Hjørring.
Det oplyser Nordjyllands Beredskab.
Alarmen gik kl. 17.38, og brandfolk fra stationen i Hjørring var hurtigt fremme på parekeringspladsen, som ligger mellem Vendelbogade og Østergade.
Trods hurtig udrykning var alle tre biler omspændt af flammer, da brandfolkene nåede frem. Men de fik dog hurtigt situationen så meget under kontrol, at de forhindrede ilden i at sprede sig.
Ifølge vagtchef Ole Buus fra Nordjyllands Politi var det en af de tre biler, som kørte ind på parkeringspladsen, mens der var ild i undervognen. Flammerne spredte sig derefter til de to øvrige køretøjer.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.