Tyv brød ind i garage og fik adgang til sommerhus
En sommerhusejer i Bindslev blev onsdag bestjålet
BINDSLEV: En sommerhusejer på Europavej i Bindslev havde onsdag aften besøg af en indbrudstyv. Det oplyser fungerende politikommissær Lene Madsen, Nordjyllands Politi.
Tyven startede med at bryde døren ind til garagen, hvorfra han kunne komme videre ind i sommerhuset.
I løbet af to timer fik tyven tilegnet sig to fladskærms-tv'er, en Kähler-vase og nøgler til en plæneklipper og en ATV.