Restaurationsbranchen

Stedet ligger helt specielt - og nu er fremtiden afklaret

Badehotel har været på familiens hænder siden 1939

Arkivfoto: Henrik Bo

Opdateret kl. 15:07

Du kan sidde og spise stegt flæsk, mørbradgryde eller stjerneskud fra første parket med udsigt til klitter og Vesterhav.

Nogle vil nok hævde, at udsigten fra terrassen i Tornby er så smuk, at du formentlig kun kigger væk, når du knejser lidt med nakken  for at drikke den snaps, du har fået servet til din stegte flæsk.

Lene Kongerslev. Arkivfoto: Henrik Bo

Men forpagteren gennem tyve år på, Lene Kongerslev, meddelte i efteråret, at hun ville trække stikket efter tyve år som forpagter for at gå på efterløn.

Siden har lokalbefolkning og stedets trofaste gæster ventet spændt på, hvad der skal ske på Restaurant Munch, der er en del af den bygning, der både rummer "Munchs Badehotel" - og også en dagligvarebutik, "Købmand Munch".

Aftale indgået

Stedet har været i familien Munchs eje siden 1939 - og da Nordjyske talte med den nuværende ejer, Britta Munch, for nogle måneder siden lød det blandt andet:

Britta Munch (th) og hendes datter Sara. Arkivfoto: Henrik Bo

- Vi vil selvfølgelig gerne have en forpagter, der har en god ballast fra branchen. Og det kunne også være et makkerpar, der tager over.

Nu er der en afklaring på situation - og det blev et makkerpar.

Tirsdag aften oplyser et nyt forpagterpar via Restaurant Munchs facebook-side således , at man er klar til at tage over.

Det drejer sig om Tu Tran og Anders E. Gotsæd.

- Vi har med stolthed overtaget forpagtningen af Restaurant Munch! Både det gamle håndværk og de nye idéer vil blive bragt til live (...) Vi fastholder de gamle retter og har fokus på klassikerne, samtidig med at vi introducerer vores egne påfund, lyder det fra de nye forpagtere.

De nye forpagtere holder reception i slutningen af marts og åbner officielt restauranten 2. april.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Læs også

Gå til relaterede emner

Forsiden