Ildebrand

Ukrudtsbrænder satte ild til facade: Frygtede gasbrand

Nordjyllands Beredskab fik fredag morgen melding om mulig gasbrand på et renseanlæg ved Hjørring

Nordjyllands Beredskab rykkede fredag morgen ud til en mulig gasbrand ved Hjørring. Arkivfoto
Nordjyllands Beredskab rykkede fredag morgen ud til en mulig gasbrand ved Hjørring. Arkivfoto Pressefotograf Peter Moerk

Opdateret 23. maj 2022 kl. 10:13

HJØRRING: Meldinger om brand og fare for udsivende gas får altid alle alarmklokker til at ringe hos Nordjyllands Beredskab. Sådan var det også fredag morgen, da en ukrudtsbrænder havde fået sat ild til facaden af et teknikrum ved Hjørring Renseanlæg på Teglmarken.

- Det er et renseanlæg, som udvinder gas fra spildevand, så vi er altid ekstra forsigtige og tager vores forholdsregler, når vi rykker ud til sådan et sted. Det er en adresse, som i sig selv gør, at vi er ekstra agtpågivende, fortæller indsatsleder Jørgen Pedersen.

Heldigvis viste det sig kun at være en mindre brand, som personalet på anlægget allerede havde styr på, da beredskabet nåede frem.

- Branden kommer muligvis til at koste en ny dør, men er ikke gået ud over driften af anlægget. Der var heldigvis ikke gas involveret, som meldingen lød på, konstaterer Jørgen Pedersen.

- Men vi kan kun opfordre til, at man er forsigtig, når man bruger ukrudtsbrænder. Især sådan et sted som her, for der er stor forskel på, om man bruger den op ad et hus eller i nærheden af gasrør, fastslår indsatslederen.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden