Voldtægt

27-årig mand fængslet for kvælertag og voldtægt

Manden er varetægtsfængslet for en episode tilbage i januar


Opdateret kl. 16:38

HJØRRING: En 27-årig mand blev onsdag varetægtsfængslet for en episode, der skulle være sket 28. januar i Hjørring.

Manden blev fremstillet i et grundlovsforhør for lukkede døre ved Retten i Hjørring, hvor han var sigtet for at tage kvælertag og voldtage en 20-årig kvinde.

Det oplyser politikommissær Kenneth Ginnerup fra Nordjyllands Politi i Hjørring.

Manden blev fortsat fængslet fire uger, men nægter sig skyldig i sigtelsen. Han har derfor kæret kendelsen til landsretten, oplyser anklager Torben Kaufmann.

Gå til relaterede emner

Forsiden