Tyve skar rør over for at få fingre i dyrt varmeanlæg
Pas på, hvis du får tilbudt brugt varmepumpe-anlæg
Opdateret 23. maj 2022 kl. 12:29
UGGERBY: Indbrudstyve gik grundigt til værks, da de brød ind i en ubeboet landejendom på Uggerby Åvej ved Uggerby øst for Hirtshals.
Tyvene stjal et varmepumpe-anlæg af mærket Vaillant til en værdi af 88.000 kr. Det omfatter både den udendørs del samt en indendørs varmtvandsbeholder.
Først blev strømmen afbrudt, og derefter klippede tyvene el-ledninger over samt skar kobberrør over for at afmontere anlægget.
Hvis man får tilbudt sådan et anlæg brugt, kan der være grund til at passe på - det kan måske være hælervarer.
Indbruddet skete mellem fredag 21. maj og onsdag i denne uge, oplyser fungerende politikommissær Thomas Albrektsen fra Nordjyllands Politi i Hjørring.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.