Vendsyssel henter offensiv-talent
Sebastian Czajkowski skifter til klubben til sommer
Opdateret 10. februar 2018 kl. 11:14
FODBOLD: Vendsyssel FF har sikret sig talentfuld forstærkning fra sommerpausen. Klubben har skrevet kontrakt med den 21-årige Sebastian Czajkowski, der skifter fra B93.
- I en rigtig god dialog med B93 og Sebastian er vi heldigvis nået frem til en løsning, som alle parter er glade for. Det har været vigtigt, at der blev taget hensyn til Sebastians uddannelse, som bliver færdiggjort i løbet af foråret og til B93’s sportslige situation, som en del af forårets nedrykningsspil i 2. division, siger Vendsyssel-direktør Mogens Krogh til Vendsyssels Facebook-side.
- Først Emmanuel Ogude og nu Sebastian Czajkowski vidner om et konstruktivt samarbejde mellem B93 og Vendsyssel FF. Et samarbejde der er vigtigt for os i Vendsyssel FF i forhold til vores muligheder for at finde og hente unge talentfulde spillere med vilje og evner til at blive udviklet i vores professionelle set-up, siger han.
I efteråret var Sebastian Czajkowski en sand målsluger for den sjællandske klub, hvor han scorede otte mål i 11 kampe.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.