Vendsyssel sikrer sig krumtap i to år mere

Midtbanespiller ser frem til samarbejdet med ny cheftræner

Mikkel Wohlgemut (t.h.) fortsætter karrieren i Vendsyssel FF. Foto: Torben Hansen

Mikkel Wohlgemut (t.h.) fortsætter karrieren i Vendsyssel FF. Foto: Torben Hansen

HJØRRING:Fodboldklubben Vendsyssel FF sikrede sig tirsdag underskriften på en af klubbens krumtapper de seneste sæsoner, da den 26-årige midtbanespiller Mikkel Wohlgemut skrev under på en ny kontrakt, som løber frem til 30. juni 2023.

Det oplyser klubben i en pressemeddelelse.

Det glæder Søren Henriksen, som op til den nye sæson har skiftet pladsen på banen ud med en stabsfunktion som ansvarlig for bl.a. scouting og rekruttering af spillere til ligatruppen.

- At få en ny aftale på plads med Mikkel har været en høj prioritet for os. Mikkel har igennem de seneste år har udviklet sig som leder, og han betyder rigtig meget i omklædningsrummet og for den generelle kultur i dagligdagen. I sidste sæson så vi f.eks. hvor stor indflydelse Mikkel havde på holdet, idet der var en markant forskel på, hvordan vi spillede, når Mikkel var med, og når Mikkel ikke var med, siger Søren Henriksen.

Mikkel Wohlgemut, der kom til Vendsyssel fra ligarivalerne fra HB Køge, er glad for, at hans nærmeste fodboldfremtid er kommet på plads, og han ser frem til samarbejdet med klubbens nyansatte cheftræner, Henrik Pedersen, som han kender fra tiden i Køge.

- Jeg ved, hvad han står for, og jeg glæder mig til at spille under ham, siger Mikkel Wohlgemuth.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.