Hjortdal

Hjortdal Købmand modtog 50.000 kroner

Pengene skal bruges til træværksted og til indretning og maskiner

Købmandsbutikken har modtaget penge fra Det Obelske Familiefond. Pengene skal bruges til et nyt træværksted. Privatfoto.
Købmandsbutikken har modtaget penge fra Det Obelske Familiefond. Pengene skal bruges til et nyt træværksted. Privatfoto.

HJORTDAL: Købmanden i Hjortdal har gennem lang tid arbejdet på at få udvidet det socialøkonomiske projekt med et træværksted. Træværkstedet er det sted, hvor deres brugere med interesse for håndværksfaget kan afprøve deres kunne og i beskyttende rammer udfordre deres evner ved at fremstille produkter, som efterfølgende kan sælges i butikken.

Flere borgere arbejder allerede i værkstedet, hvor udfordringen er, at arbejdet foregår i en gammel garage, som ikke er isoleret, og hvor der mangler alt fra høvlebænke til maskiner.

Garagen har altså behov for en grundig renovering, og der er stort behov for ordentlige forhold til udførelse af arbejdet. Renoveringen er i sin spæde begyndelse, hvor flere frivillige fra området har hjulpet med brugte vinduer og arbejdskraft, men da Hjortdal Købmand er en socialøkonomisk virksomhed, er midlerne små.

- Derfor besluttede vi at søge Det Obelske Familiefond om midler til udvikling af træværkstedet og til indretning og maskiner, og vi er nu i den lykkelige situation, at vi har modtaget 50.000 kroner til projektet, siger Tine Bilgram, som er bestyrelsesformand hos Hjortdal Købmand.

- Det er en fantastisk mulighed, vi har fået, siger hun.

Bestyrelsen har nedsat en arbejdsgruppe, som ud fra det budget, de har ansøgt efter, vil arbejde på at få brugt pengene mest hensigtsmæssigt. pd

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden