Hjortevrimmel på faunabro

- Optagelserne viser, at i løbet af seks uger krydsede 500 hjorte faunabroen. Vi kan derfor konkludere, at faunabroen hver måned hjælper hundredvis af hjorte over motorvejen.

Det siger Marianne Lund Ujvari, biolog ved Vejdirektoratet.

De fleste hjorte, der benytter faunabroen ved Jyske Ås, er dådyr. Derudover er der en del rådyr og enkelte krondyr, som krydser motorvejen ved hjælp af faunabroen.

At hjortevildtet i Jyske Ås har taget faunabroen til sig, glæder Marianne Lund Ujvari. Det er til gavn for både naturen og trafiksikkerheden. Dels er det en fordel for hjorte-bestandene, at motorvejsbyggeri ikke fører til små isolerede bestande, hvor der ikke er udveksling af gener på tværs af motorvejene, og dels er det en fordel for trafiksikkerheden, når hjortene tager faunabroen i stedet for at krydse de store veje.

- Dådyr og krondyr færdes hyppigt i flokke. Hvis man som bilist kører om natten, og der er en flok på 10-20 dådyr eller krondyr, som er i færd med at krydse vejen, kan der let opstå en farlig situation, påpeger Marianne Lund Ujvari.

Ældste faunabro

Faunabroen over Frederikshavn-motorvejen ved Jyske Ås er opført i 1999 og er dermed Danmarks første faunabro. Siden er der bygget yderligere ni faunabroer, så der nu er 10 faunabroer over danske motorveje.

Faunabroen ved Jyske Ås er 15 meter bred. Hvis den skulle opføres i dag, ville den blive bygget betydeligt bredere.

- Siden 1999 har man fået flere erfaringer med motorvejsbroer både herhjemme og i udlandet, og såfremt man i højere grad skal få krondyr til at benytte faunabroer, rækker en bredde på 15 meter ikke, forklarer Marianne Lund Ujvari.

Efter at faunabroen ved Jyske Ås blev opført i 1999, gennemførte forskere fra Århus Universitet i 2007 en undersøgelse af, hvor mange dyr som benyttede broen. Resultatet viste, at der dengang var mange mindre dyr såsom ræv, grævling, mår samt padder, krybdyr og sommerfugle, der krydsede motorvejen ved hjælp af broen, men kun få hjorte - og de hjorte, der dengang brugte faunabroen, var stort set alle rådyr, som er den mindste hjorteart.

Der blev derfor sat hegn op på siderne af faunabroen, så hjorte på vej ud på broen ikke kunne se lygterne fra de mange biler, der kørte nede på motorvejen. Det hjalp. Når hjortene ikke kan se bilerne, tør de godt bevæge sig ud på broen og krydse motorvejen. I dag benyttes faunabroen flittigt af såvel rådyr som dådyr udover mange forskellige mindre dyr. Faunabroen må derfor betragtes som en succes, påpeger Marianne Lund Ujvari. Især når man tager i betragtning, at den er den første af sin slags i Danmark.

Men der er stadig problemer, der begrænser dyrenes brug af faunabroen.

Vejdirektoratets kamera- og videooptagelser viser, at mange hundeluftere og andre nysgerrige mennesker besøger broen. Og det er uheldigt.

- Vi vil gerne henstille til, at man ikke opsøger broen, da menneskelig færdsel kan afholde hjorte og andre vilde dyr fra at benytte broen. I det mindste bør man lade sin hund være i snor, siger Marianne Lund Ujvari.