Politik

Hobbyæg til politikere

I dag sender hobbyavlere fra hele landet æg til politikerne i fødevareudvalget i protest mod for strenge regler på området

Arkivfoto: Ole Torp
Arkivfoto: Ole Torp Ole Torp

NORDJYLLAND: I dag sender danske hobbyavlere æg til medlemmerne af fødevareudvalget. Æggene er ment som en protest imod de danske krav for stalddørssalg, som betyder, at avlerne hverken kan forære eller sælge æg til naboer og bekendt. Myndighederne kræver nemlig, at æg fra stalddørssalg først skal være salmonellatestet.

En af de avlere, som har sendt æg til politikerne er Martin Rantzau fra Gjøl.

- Jeg er frustreret over, at det skal være småkriminelt at forære sine overskudsæg væk, og at jeg ikke kan få lov til at sælge æggene fra mine høns, siger han.

Industrielle krav

Martin Rantzau mener blandt andet, at kravene for en salmonellatest af hobbyhøns er for strenge, da det bland andet omfatter blodprøver og gødningsprøver, foruden en række andre test. Ydermere skal alle prøverne tages om, hvis avleren så får en ny høne ind i flokken.

- Det er skruen uden ende og meget bureaukratisk og omstændeligt. Det er også dyrt, og så er vi lige vidt. Ingen hobbyavlere vil tilmelde sig den ordning, siger Martin Rantzau.

Han har i dag sendt æg afsted til Per Clausen fra enhedslisten og Orla Hav fra Socialdemokraterne.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Forsiden