Hobro har fået en isbryder

Jonas Dal hylder ny mand på den defensive midtbane

Hobro-spillerne efter scoringen til 1-0 mod Fredericia. Foto: Kurt Bering <i>Kurt Bering</i>

Hobro-spillerne efter scoringen til 1-0 mod Fredericia. Foto: Kurt Bering Kurt Bering

HOBRO:Han blev kåret til kampens spiller mod Fredericia FC torsdag aften, og cheftræner Jonas Dal var efter kampen fuld af lovord til 22-årige Jeppe Grønning.

Han er i vinterpausen kommet til fra Viborg, og mod Fredericia spillede han en særdeles stærk kamp på den defensive midtbane.

- Man kan ikke rose ham nok for den kæmpe arbejdsindsats han leverer i dag. Sammen med Jonas Damborg ligner de to isbrydere, der bare maser de andre væk, siger Jonas Dal.

Han er rigtig godt tilfreds med at starte forårssæsonen ud med tre point, men mener, at der stadig er plads til forbedringer i det offensive spil.

- Det defensive er jeg meget tilfreds med. Vi holder dem nærmest helt væk fra chancer, siger Hobros cheftræner.

Ny taktik i næste uge

Mod Fredericia skulle Hobro-holdet forholde sig til en del lange bolde. Det regner Jonas Dal med vil ændre sig mod næste uges modstander.

- Silkeborg spiller på en anderledes måde og er et mere spillende hold. Der vil komme knapt så mange andenbolde efter hovedstødsdueller. Derfor skal vi nok lægge taktikken lidt om, forklarer Jonas Dal.

Hobro IK vandt kampen mod Fredericia med 1-0 og møder torsdag 27. Silkeborg på DS Arena.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.