Sport

Hobro indstiller angriberjagt

Der skal ske noget ekstraordinært, hvis Hobro skal forstærkes yderligere

Hobro mislykkedes i forsøget på at hente Nyasha Mushekwi, så nu opgiver Hobro formentlig forsøget på at hente en angriber.Arkivfoto: Jesper Thomasen
Hobro mislykkedes i forsøget på at hente Nyasha Mushekwi, så nu opgiver Hobro formentlig forsøget på at hente en angriber.Arkivfoto: Jesper Thomasen

Opdateret 10. maj 2022 kl. 16:50

HOBRO: Der er efterhånden meget, der tyder på, at Hobro ikke får hentet den ønskede erstatning for Emil Berggreen, der i januar blev solgt til tyske Eintracht Braunschweig.

Himmerlændingene havde ellers håbet på at tilknytte Nyasha Mushekwi. Den 27-årige angriber fra Zimbabwe imponerede under sin prøvetræning i klubben, men først i denne uge valgte Mushekwi at rejse videre til prøvetræning i svenske Djurgården.

Derfor må Hobro formentlig klare sig igennem foråret uden forstærkning.

- Vi har ikke noget andet på bedding. Der skal falde noget helt vanvittigt ned fra himlen for, at der sker noget, men som jeg har sagt mange gange, er vi også meget tilfredse med vores nuværende spillertrup, siger sportschef Jens Hammer Sørensen.

Han erkender dog, at han gerne havde skrevet kontrakt med Mushekwi.

- Vi havde håbet, men sådan er livet. Djurgården er en svær klub at hamle op med for os, siger han.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden