Hobro IK

Hobro-målscorer: Positiv AGF-kamp

Boldomgangen haltede, men ellers godkender Nicolas Gotfredsen kampen mod AGF

Nicholas Gotfredsen udnyttede søndag, at AGF’s førstemålmand, Aleksandar Jovanovic, jokkede i bolden, så Hobro-spilleren fik mulighed for at sparke bolden i et tomt net til 1-0. Foto: Kurt Bering
Nicholas Gotfredsen udnyttede søndag, at AGF’s førstemålmand, Aleksandar Jovanovic, jokkede i bolden, så Hobro-spilleren fik mulighed for at sparke bolden i et tomt net til 1-0. Foto: Kurt Bering

Opdateret 04. juli 2017 kl. 10:34

FODBOLD: Et af karrierens lettere mål, en startplads og uafgjort mod AGF blot to uger før sæsonpremieren i Alka Superligaen.

Udefra var det til at forstå, hvis Hobro IK’s Nicholas Gotfredsen glædede sig over søndagens træningskamp på Ceres Park.

Alt i alt godkendte Hobros altmuligmand, der under Thomas Thomasberg oftest bruges på den centrale midtbane, da også testen i Aarhus.

- Kampen var en positiv oplevelse. Vi delte med et godt hold. Der var noget, der lykkedes, og der var noget, som ikke lykkedes, men jeg tror ikke, at nogen havde forventet, vi skulle dominere med bolden mod AGF, siger Hobros enlige målscorer søndag.

Dominerede med bolden gjorde Hobro da heller ikke søndag. Og på trods af Nicholas Gotfredsen ikke forventede, oprykkerne fra Hobro ville dominere kampen, trækker boldomgangen ned i helhedsbilledet. Sådan lyder analysen efter kampen, som endte 1-1.

- Vi bliver nødt til at holde bedre fast i bolden. Jeg synes, det tit blev hovedet under armen og at losse bolden fremad, siger Hobros nummer 6.

Han blev efter godt og vel en times spil erstattet af Jonas Brix-Damborg på den defensive midtbane.

Gå til relaterede emner

Forsiden