Hobro

Hobro Ølfest vinder igen pris

For andet år i træk har JCI Mariagerfjord fået en statuette

Hobro Ølfest har for anden gang vundet en statuette for ”Årets Bedste Lokal Økonomiske Projekt”. Privatfoto

Hobro Ølfest har for anden gang vundet en statuette for ”Årets Bedste Lokal Økonomiske Projekt”. Privatfoto

HOBRO:Endnu engang er Hobro Ølfest løbet med en statuette for ’Årets Bedste Lokal Økonomiske Projekt’ i Junior Chamber International (JCI).

Det skete, da 11 medlemmer af JCI Mariagerfjord forleden var på JCI Forårs Kongres i Vejle. Det er andet år i træk, at Hobro Ølfest vinder over flere andre gode projekter:

- Det tyder på, at vi har fundet et rigtig godt koncept, men samtidig har formået at forny det og stadig leve op til, hvad vi gerne vil i JCI - nemlig at give unge aktive mennesker mulighed for at skabe en positiv forandring for sig selv og for samfundet, siger formand for JCI Mariagerfjord, Mette From.

Kunne du tænke dig, at opleve den nu dobbelt award-vindende Ølfest, så afholdes den igen i år den første lørdag i juni i Det Røde Pakhus.

Der er en masse nye tiltag i år, lover arrangøren, så hold øje med hjemmesiden og på Facebook. Billetter kan købes online eller ved udvalgte udsalgssteder i Hobro.

Kunne du tænke dig at vide mere om, hvad JCI er, så åbner JCI Mariagerfjord dørene til ”JCI Dagen” 7. maj. Det er gratis, temaet er ledelse. Se mere på www.jci.dk/mariagerfjord - også for tilmelding.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.