Fodbold

Hobro sikrer sig med nullert i Slagelse

Hobroenserne spillede 0-0 mod FC Vestsjælland og får dermed en ny sæson i 1. division i fodbold

Arkivfoto: Henrik Bo
Arkivfoto: Henrik Bo Foto: Henrik Bo

Opdateret kl. 22:13

SLAGELSE: Begge hold jublede, da det sidste slutfløjt lød i torsdagens 1. divisionskamp i fodbold mellem FC Vestsjælland og Hobro IK.

Resultatet 0-0 sikrer nemlig FC Vestsjælland oprykning til Superligaen, mens Hobro IK er sikret en ny sæson i landets næstbedste fodboldrække.

De nærmeste konkurrenter fra AB vandt godt nok 2-1 ude over FC Fredericia, men Hobro har de nødvendige fire points luft til stregen før sidste spillerunde.

- Jeg tror aldrig, at jeg har været så glad for at spille 0-0. Når det er sagt, så var det en livlig kamp, som bestemt sagtens kunne have udløst en del mål. Vi er i perioder under pres, men klarer det fantastisk ved at cleare førsteboldene og vinde andenboldene, siger Hobro-træner Jonas Dal.

I slutfasen kunne Mads Hvilsom oven i købet have givet Hobro sejren, men han brændte en stor chance ved at skyde i benene på målmanden.

Gå til relaterede emner

Forsiden