Hobro snublede atter mod AB
Topholdet blev sat på plads i Gladsaxe. AB vandt kampen 3-0
GLADSAXE: Hobro IK havde i frisk erindring, at bundholdet AB sagtens kunne bide fra sig, da de to hold søndag eftermiddag mødtes på Gladsaxe Stadion.
12. april havde Hobro tabt 1-2 på hjemmebane til akademikerne, og bundholdet fik i slutningen af første halvleg vist, at de havde tænkt sig at drille topholdet endnu en gang.
Efter 37 minutters spil var hjemmeholdets Nichlas Rohde først over en bold, der havde været en tur oppe på træværket, og så kunne AB gå til pause med en føring på 1-0.
Dobbelt målscorer
Hobro jagtede en udligning efter pausen, men AB lukkede i stedet kampen i slutfasen.
Linus Olsson scorede to gange i kampens døende minutter, og AB vandt dermed med 3-0.
Hobro fører fortsat 1. division, men forspringet til Lyngby på tredjepladsen er nu på fem point.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.