Hobro strøg til tops i årets sidste kamp

En sløj periode med tre nederlag i træk blev afløst af en hjemmesejr over Skive

27
Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne.

Galleri - Tryk og se alle billederne.

HOBRO:Efter tre nederlag på stribe skulle Hobro IK torsdag aften forsøge at komme tilbage på ret kurs i 1. division, da Skive IK gæstede DS Arena, og himmerlændingene vandt årets sidste kamp med 2-1.

Fra første fløjt satte Hobro-spillerne sig på opgøret, og det kastede flere pæne muligheder af sig. Tættest på en scoring var Mads Justesen i det syvende minut, hvor han kom højest på et hjørnespark. Hobro-anføreren måtte dog se sit forsøg blive afværget på målstregen, hvor en velplaceret Skive-spiller headede bolden ud af egen zone.

Hjemmeholdets kaptajn fik en ny mulighed i det 13. minut, hvor Jacob Tjørnelund sendte en frisparksbold ind i Skive-feltet. Her fik Babajide Ogunbiyi snittet kuglen videre, og Skive-keeper Daniel Krog så sig nødsaget til at give en retur. Først på riposten var Mads Justesen, og den tårnhøje midtstopper prikkede Hobro i front.

Efter scoringen faldt kadencen fra hjemmeholdets side, men Skive kom alligevel ikke frem til nævneværdige chancer. Gæsterne viste udelukkende tænder, når værterne sløsede i defensiven, men Jesper Rask blev ikke for alvor truet i Hobro-målet.

Skive kom bedst ud til anden halvleg, og gæsterne var også tæt på at udligne efter en lille times spil, hvor Mathias Bersang Sørensen forsøgte sig fra kanten af feltet. Afslutningen fra den tidligere Hobro-spiller gik dog lige forbi den fjerneste stolpe.

Det blev alligevel 1-1 umiddelbart efter, hvor Mathias Bersang Sørensen fandt en helt fri Jesper Henriksen bagerst i Hobro-feltet. Skive-spilleren headede bolden på tværs til Jeppe Mogensen, der kastede sig ned og pandede udligningen ind ved modsatte stolpe.

Stillingen blev dog ændret i det efterfølgende Hobro-angreb, hvor Martin Mikkelsen sendte et skarpt indlæg ind i Skive-feltet. Her dukkede Sebastian Andersen op, og med et veltimet hovedstød sendte kantspilleren Hobro på 2-1 via den ene stolpe.

Resten af kampen var blottet for de helt store målchancer, og med sejren rykker Hobro op på førstepladsen i 1. division.

Den endelige placering i vinterpausen kendes dog først efter den kommende weekend, hvor de øvrige tophold skal i aktion.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.


Forsiden