Hobro-træner godkender debutanter
Jonas Dal var tilfreds med sine nyerhvervelser i søndagens sejr over Hvidovre
Opdateret 10. maj 2022 kl. 17:13
HVIDOVRE: Hobro har i sommerpausen forstærket holdet med blandt andre Anders Egholm, Mads Jessen og Kim Elgaard.
Og alle tre fik en fornem debut i søndagens sejr over Hvidovre, mener træner Jonas Dal.
- Med Egholm er det dejligt at se, vi har fået en leder, der bare er bomstærk. Mads har næsten ikke trænet med os, men faldt meget godt ind i spillet og fik fordelt boldene fint. Kim Elgaard viste også spændende takter, da han kom ind efter pausen. For alle tre var det godkendt med pil op, siger Jonas Dal.
Cheftræneren havde også roser til unge Christoffer Østergaard, der erstattede karantæneramte Mads Justesen.
- Da Hvidovre hældte en masse bolde frem i feltet mod kampens slutning, kunne vi godt have brugt Mads’ hovedstødsstyrke, men Christoffer imponerer gang på gang. Det er vanvittigt, at den unge mand kan blive ved med at præstere på så højt et niveau, siger Dal.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.