Hobro-træner: Vi er i krise
Ove Pedersen erkender, at Hobro er i krise efter 0-5 mod Fremad Amager
AMAGER: Hobro-træner Ove Pedersen siger, at krisen kradser i 1. divisionsklubben efter søndagens 0-5 blamage mod Fremad Amager.
- Ja, vi er i krise. Jeg er ikke bange for at bruge ordet, sagde træneren efter kampen.
Nederlaget var det tredje i træk for oprykningsfavoritterne, der i disse tre opgør ikke har formået at score.
- Det her er ikke noget, vi skal rette op på ude på træningsbanen. Det skal vi gøre i et mødelokale. Så må vi se på, hvem der har rygraden til det her, lød det fra træneren, der var ked af at se sine spillere være passive i opdækningen ved flere af Fremad Amagers mål.
- Jeg ved ikke hvorfor, det var sådan, men kan bare konstatere fakta. Det er ikke godt nok på en dag, hvor vi egentlig stiller med et hold med mange stærke spillere.
Med søndagens udradering har Hobro to gange i indeværende sæson fået store tæsk af oprykkerne fra Amager. For to måneder siden tabte himmerlændingene 1-4 til John "Faxe" Jensens tropper.
- Jeg ved ikke, om vi har noget specielt problem med dem. Men man kan sige, at det er godt, at vi ikke skal spille derovre igen mere i den her sæson, sagde Ove Pedersen.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.