Sport

Hobro ydmyget af Fremad Amager

På trods af en føring lod Hobro sig ydmyge 4-1 af Fremad Amager

Ove Pedersen og Hobro fik sig en snitter mod Fremad Amager. Foto: Torben Hansen
Ove Pedersen og Hobro fik sig en snitter mod Fremad Amager. Foto: Torben Hansen

AMAGER: Hobro IK havde søndag chancen for at spille sig op på 1. pladsen i 1. division, men i stedet endte det med en lussing på udebane mod Fremad Amager. Hobro IK tabte opgøret 4-1.

Hobro fik ellers en glimrende start på kampen, da den nye camerounske landsholdsspiller Anatole Abang bragte sig på tavlen for udeholdet. På et hjørnespark fik han skovlet bolden ind over stregen efter en gedigen omgang klumpspil ved bagerste stolpe. 1-0 til gæsterne.

Hjemmeholdet fik dog hurtigt rystet scoringen af sig, og Fremad Amager var også bedst i 1. halvleg. De fik dog aldrig udlignet Hobros føring. I stedet var det faktisk Hobro, der var tætte på at komme på 2-0, da Abang knaldede en bold på stolpen. Det blev dog ved 1-0 til Hobro.

Fremad Amager var fortsat bedst i 2. halvleg, og efter 57 minutters spil kom udligningen efter et mønsterangreb. Mohammed Abdalas med scoringen.

Kampen stod stille et stykke tid herefter, men så tog noget ved Fremad Amager, og Hobro faldt helt sammen.

Efter 82 minutter gjorde Christian Groth Møller det til 2-1, og i det 86. og 88. minut gjorde Mohammed Abdalas det til 3-1 og 4-1, og han fuldbyrdede sit hattrick.

Det blev ikke til flere scoringer men i stedet en syngende lussing til Hobro.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden