Høgene skudt ned i Gentofte
White Hawks skød med løst krudt og tabte 1-4 i Gentofte
GENTOFTE: White Hawks har mistet pusten en smule i Metalligaen i ishockey - blandt andet med to nederlag til Odense.
Og tirsdagens udekamp i Gentofte får ikke smilene tilbage i Frederikshavn. Kampen blev således tabt med 1-4.
Høgene dominerede første periode stort og havde masser af afslutninger, men fik ikke slået mønt af overtaget.
Og når man misser sine chancer, får det tit konsekvenser i den anden ende af banen.
Det skete da også i starten af anden periode, da Joonas Reikkinen indledte scoringen for Gentofte.
Siden blev det også til 2-0 på mål af Luis Blak Olsen efter knap en halv time.
Gæsterne fik pyntet på resultatet i tredje periode ved Jeff Ulmer, der blev sat op til scoring af Tyler Mosienko og Luka Vidmar.
Til sidst erstattede høgene målmand Thomas Lilie med en markspiller i bestræbelserne på at fremtvinge en udligning. Det udnyttede Gentofte til at score hele to gange i et tomt mål ved Mads Eller og Cameron Spiro.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.