Herlev

Høgene tabte sent drama i Herlev

Herlev Eagles vandt 3-2 over Frederikshavn White Hawks efter straffeslag

Lasse Lassen og holdkammeraterne fik ikke en sejr med fra Herlev. Foto: Jan Korsgaard-kanut.dk
Lasse Lassen og holdkammeraterne fik ikke en sejr med fra Herlev. Foto: Jan Korsgaard-kanut.dk Scanpix Denmark

HERLEV: Frederikshavn White Hawks havde debutanten Adam Miller med på isen for første gang i denne sæson, da turen fredag gik til Herlev.

Hjemmeholdet vandt dog 3-2 efter straffeslag i en kamp, hvor den amerikanske forward ellers lignede en matchvinder.

Første periode var uden scoringer, men midtvejs i anden periode kom hjemmeholdet i front ved Antti Hölli. Den føring var intakt efter 40 minutter, selvom høgene havde lagt et massivt pres på gæsternes mål mod slutningen af anden periode.

Efter 46 minutter og 48 sekunder udlignede Rasmus Astrup til 1-1, og tre minutter senere så det ud til at blive debutantens store aften, da Adam Miller sendte høgene på sejrskurs.

Fem minutter før tid fik hjemmeholdets Guillame Doucet dog bremset den plan med sin powerplay-udligning til 2-2, og så skuffe kampen i forlænget spilletid.

De fem ekstra minutter resulterede ikke i yderligere scoringer, og der skulle derfor straffeslag til for at finde en vinder.

Her scorede Antti Hölli og Jonas Sass begge på Joe Fallon, mens Rasmus Astrup og Lasse Lassen misbrugte deres forsøg på Trevor Koenig. Dermed vandt Herlev Eagles kampen med 3-2.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden