domstol

Højesteret blokerer Bidens vaccinekrav til store firmaer

Krav om vaccine eller test for ansatte i store amerikanske virksomheder er blevet blokeret i USA's Højesteret.

USA's Højesteret har torsdag blokeret præsident Joe Bidens krav om, at ansatte i store amerikanske virksomheder skal være vaccinerede mod coronavirus eller lade sig test ugentligt.

Det skriver det amerikanske nyhedsbureau AP.

Højesteret har dog samtidig tilladt, at Bidens administration kan gå videre med et krav om, at sundhedsansatte skal være vaccineret.

Torsdagens afgørelse vil derfor formentlig blive mødt med blandede følelser hos den demokratiske amerikanske præsident.

Højesteret har vurderet, at Bidens administration ikke har bemyndigelse til at kræve, at ansatte i virksomheder med mere end 100 ansatte bliver vaccineret mod coronavirus eller lader sig teste ugentligt.

Mere end 80 millioner mennesker ville have været underlagt kravet.

USA's Højesteret består af seks konservative dommere og tre liberale.

Alle seks konservative dommere stemte imod forslaget om et vaccine- eller testkrav til ansatte i store virksomheder. De tre liberale stemte for.

Fem ud af ni dommere stemte for, at Biden-administrationen kan gå videre med kravet om vaccine til sundhedsansatte.

Her tilsluttede den konservative højesteretspræsident, John Roberts, og den konservative dommer Brett Kavanaugh sig de tre liberale dommere.

/ritzau/Reuters

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden