Højt humør til trivselsdag
Eleverne på Hornum Skole boltrede sig
HORNUM: Skolen i Hornum havde forleden trivselsdag for alle skolen elever, hvor man også brugte dagen på at underbygge Hornum Skoles slogan: ”Gå glad i skole, gå glad hjem igen”.
Med støtte fra forældre, der agerede som holdledere i de forskellige klasser, sprudlede Hornum Skole af liv, latter og højt humør. Louise fra Aars Business School varmede eleverne op med fællesdans i skolegården, inden eleverne klassevis bevægede sig ud til de forskellige aktiviteter inden og udenfor skolen.
Som fælles afslutning samledes elever, forældre og personale i skolegården, hvor dagen blev rundet af med fælles dans, som en fin afrunding på en anderledes skoledag på Hornum Skole.