Høring om lukninger
Klokken har ringet ud for Agersted og Serritslev skoler
Opdateret 20. maj 2022 kl. 10:24
AGERSTED/SERRITSLEV: Byrådet har allerede besluttet, at kommunens to mindste skoler lukker til næste sommer.
Børne- og skoleudvalget har nu også bestemt, at eleverne fra Agersted og Serritslev skal til hhv. Asaa Skole og Skolegades Skole i Brønderslev.
Ikke desto mindre skal der gennemføres en høring om skolelukningerne.
Høringen gennemføres i løbet af efteråret, men det betyder ikke, at borgerne i de to byer kan få byrådet til at skifte mening.
- Det er kun hvis der kommer noget helt opsættende i høringsperioden, siger Lone Lex (V), formand for børne- og skoleudvalget.
- Loven kræver en høring, men det er en høring, hvor vi fortæller, hvad det er vi vil. At folk er uenige, er ikke nok til at ændre beslutningen, understreger Lone Lex.
Efter planen træffer byrådet den endelige beslutning om at lukke de to skoler 17. december.
Børne- og skoleudvalget har også nikket ja til en ny strategiplan for skoleområdet.
En plan, der fordeler kommunens folkeskoler på fire skoledistrikter med overbygning i hvert distrikt.
- Det er den retning vi skal gå for at få den bedste udnyttelse af ressourcer, siger Lone Lex.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.