Høsten ikke så slem som frygtet

Sådan lyder det fra Kresten Pedersen, indehaver af Mollerup Mølle - en af de største modtagere af korn og foderstoffer i området.

Det er vinterhveden, han taler om. Hveden har en højere vægtfylde end normalt, men til gengæld er udbyttet lavere end normalt, idet vækstbetingelserne har været ringere på grund af den tørre sommer.

Men i Thy og på Mors har tørken ikke ramt så hårdt som mange andre steder i landet.

Afdelingsleder i Planter og Miljø, Michael Riis, Landbo Thy:

- I forhold til, hvad vi rådgivere og landmændene gik og frygtede, er det nok en smule bedre, siger han.

De fleste af vinterafgrøderne er i hus, og på den baggrund har Michael Riis lavet et estimat af udbyttet i forhold til et normalt høstår (indeks 100).

Indekset viser 90 for vinterbyg og 85 for vinterraps og vinterhvede.

Når det gælder vårbyg er estimatet indeks 70 og for havre 75 - men for begge afgrøder gælder, at under halvdelen af markerne er blevet høstet på nuværende tidspunkt.

En oversigt i LandbrugsAvisen over høstudbyttet på landsplan viser, at vinterhvede har et indeks på 75, vinterbyg 73 og vinterraps 83.

Rug ser bedre ud med indeks 79, mens vårbyg og havre foreløbigt ser ud til at give en tredjedel mindre i udbytte.

Michael Riis medgiver, at landmænd i Thy og på Mors generelt er sluppet billigt gennem den tørre sommer, men han understreger, at der er store forskelle fra mark til mark.

- De landmænd, der straffes, er dem med den dårlige bonitet. Der høster vi rigtig lave udbytter. På de gode muld- og lerjorde med kalk under er der til gengæld gode udbytter i år.

Landmændene kan glæde sig over, at kvaliteten af de mest almindelige kornsorter er bedre end sædvanlig.

- Kvaliteten af hvede og vinterbyg til foder er rigtig god, fordi kornet har et pænt højt proteinindhold i år, siger Michael Riis.

De lave udbytter i hele Europa har nemlig skubbet prisen op med cirka 20 procent, hvilket planteavlerne kan glæde sig over.