Try

Høsten kom i hus trods vejret

Høst som for to generationer siden

Det gamle tærskeværk kom i gang og tærskede på livet løs hele dagen. Foto: Jørgen Ingvardsen
Det gamle tærskeværk kom i gang og tærskede på livet løs hele dagen. Foto: Jørgen Ingvardsen Jørgen Ingvardsen

TRY: Det er i år særdeles svært for landmændene at få høsten i hus. Massive regnbyger skyller ind over landet, så en stor del af høsten endnu står på markerne her hen mod slutningen af august.

Høsten er en vigtig begivenhed, og sådan har det altid været. Også for generationer siden, hvor det kunne betyde liv eller død, om man fik høsten bragt i hus.

Hvis man søndag besøgte Try, kunne man på Lille Knudsgaard opleve, hvordan man høstede og levede for et par generationer siden. Vejret var ikke optimalt, men alligevel lykkedes det at få gang i den hestetrukne selvbinder, ligesom det gamle tærskeværk tærskede på livet løs.

Det er Museerne i Brønderslev, Try Efterskole og Dronninglund Turistforening, der står bag denne årligt tilbagevendende begivenhed, som altid trækker mange besøgende. Det ustadige vejr betød i år lidt færre gæster, men alle, der trodsede de mørke og truende skyer, fik en fin og nostalgisk oplevelse og et indblik i dagliglivet på landet for generationer tilbage.

Der var masser af forskellige aktiviteter og noget for alle aldre. De ældste kunne mindes høsten i gamle dage med al den romantik, der er forbundet dermed, men også med en bevidsthed om, at det var hårdt og slidsomt arbejde. Det var før maskinerne overtog det meste.

For børnene var der også mange muligheder. Dels var der et stjerneløb, ligesom der var mulighed for at prøve en række aktiviteter. Man kunne ride, lave en smørekniv, bage en pandekage eller besøge smedene i smedjen.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden