Film

Hold kæft, det er sjovt at dilettere

at dyrke kunsten for fornøjelsens skyld.

Hanne Sørensen (th) spiller dobbeltrollen som tvillingesøstrene onde Connie og søde Bonnie, der forveksles i klassisk farcestil.
Hanne Sørensen (th) spiller dobbeltrollen som tvillingesøstrene onde Connie og søde Bonnie, der forveksles i klassisk farcestil.

- Hold kæft!! Hold da kæft!? Åh nej, hold kæft-hold kæft-hold kæft.. Jens Lind har kun den ene replik at huske på i årets dilettantforestilling i Siem, som får premiere sidst i januar. Til gengæld skal ordene på skift betones vredt, overrasket eller ængsteligt - for nu bare at nævne et par af variationerne. Rollen er skræddersyet til Jens Lind af instruktør Maria Ohrt-Nissen, som for andet år i træk også selv har skrevet manuskriptet. - Jens arbejder på universitetet, og derfor har han altid så travlt i januar med at rette opgaver, så han har ikke tid til at lære lange replikker, forklarer Maria Ohrt-Nissen. Og det er netop fordelen ved at skrive stykket selv. På den måde kan hun meget bedre få det til at passe til de skuespillere, der nu vil være med denne gang. - Det har været meget nemmere i år. Sidste år havde jeg jo et oplæg, som vi skulle have passet til. I år har det svære været, at flere skuespillere er forsvundet undervejs. Men de er vist også ved at være trætte af mig, for jeg har gennemskrevet det rigtig mange gange, og jeg får nye ideer hver gang, siger Maria Ohrt-Nissen, som til daglig er politianklager i Aalborg og derfor i denne sammenhæng er dilettant i ordets bedste betydning: Det betyder nemlig oprindelig den, der elsker kunsten og dyrker den for fornøjelsens skyld.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden