Fodbold

Holdindsats skal højne Hobro

Nordjyderne skal arbejde stenhårdt for hinanden, hvis Lyngby skal besejres i topkampen

Jesper Bøge (th.) ser gode muligheder for point mod Lyngby. Foto: Claus Søndberg
Jesper Bøge (th.) ser gode muligheder for point mod Lyngby. Foto: Claus Søndberg Pressefotograf Claus Søndberg

HOBRO: Skal drømmen om oprykning til Superligaen gå i opfyldelse for Hobro IK?

Det spørgsmål kan interesserede iagttagere blive meget klogere på efter søndagens topbrag i 1. division, hvor nordjyderne skal forsøge at få point med hjem fra Lyngby Stadion.

- Hvis vi kan levere en god holdindsats, hvor alle peaker sammen, og der bliver arbejdet stenhårdt for hinanden, så ser jeg store muligheder for at få noget med fra Lyngby, siger Jesper Bøge, der har været fast mand på højre back i denne sæson.

Fokus hele kampen

Backen understreger samtidig, at nordjyderne skal være i stand til at holde fokus i 90 minutter. Det kunne mandskabet ikke i den seneste runde, der bød på et nederlag til Vejle efter en sløj 1. halvleg.

- Vi spillede stort set kun i en enkelt halvleg, så hvis vi kan få begge havlege med i denne kamp, så er der gode chancer for at få noget med, siger Jesper Bøge.

Inden kampen har Hobro IK et forspring på to point ned til Lyngby på tredjepladsen. AC Horsens og Brønshøj spillede sig lørdag reelt ud af oprykningskampen med pointtab til henholdsvis Marienlyst og AB.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden