Hole in one
Jeppe Agerbæk lavede hole in one i Brønderslev Golfklub
BRØNDERSLEV: Medlemmerne af Brønderslev Golfklub havde arrangeret en lille turnering på Pay and Play. Her var den ene af ”ikke-golferne” Jeppe Agerbæk så god og heldig at lave hole in one på hvid 6.
Efter runden fik Jeppe Agerbæk overrakt sin whisky af forretningsfører Ulla Gade. Kutyme i golfverdenen er nemlig, at når der laves en hole in one, byder klubben på en flaske whisky, som skal deles rundt til alle som opholder sig i klubhuset. Så Jeppe Agerbæk gik rundt og bød på whisky.