Holgersson: Syv uheldige minutter
AaB-forsvarer uenig med straffesparksdom
Opdateret kl. 22:55
AARHUS: AaB’ernes uheldige hovedperson i Aarhus, Markus Holgersson, ærgrede sig efter mandagens nederlag på 4-0 i Aarhus. I slutningen af første halvleg assisterede han ufrivilligt begge Morten ’Duncan’ Rasmussens mål før pausen.
- Vi havde otte uheldige minutter, hvor de scorede to mål inden pausen. Jeg var indblandet i tre situationer. Det var ikke ret godt, siger Markus Holgersson.
Først fik den svenske midterforsvarer dømt et straffespark imod sig. Kasper Junker mærkede, at Holgersson tog fat i angriberens ryg og skulder og faldt derefter i feltet. Det var nok til et AGF-forsøg fra 11-meterpletten.
- Han bakkede og vidste, at jeg havde armen på hans skulder. Da han faldt, havde jeg sluppet for længe siden, så jeg synes, det var en meget hård straf, siger Markus Holgersson.
Kort efter tog kampens målscorer til 1-0 så bolden i en duel med midterforsvareren. Det sendte ’Duncan’ fri igennem til at score til 2-0.
Markus Holgersson blev taget ud i pausen af opgøret og erstattet med Kasper Pedersen. En taktisk udskiftning kunne man forstå på Morten Wieghorst efter kampen.
- Det var vist tydeligt for enhver, at Holgersson havde det svært i første halvleg, siger AaB-cheftræneren.
Han fik dog ikke det ønskede resultat af udskiftningen, for efter sidebyttet scorede AGF yderligere to gange.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.