Horne vandt udsat kamp
Horne KFUM's kvinder i 3.division hentede en vigtig sejr på udebane, da Visse blev besejret med 29-24 i en kamp, der oprindeligt var blevet udsat på grund af de danske håndboldherrers EM-finale.
Det blev en lettere rodet håndboldkamp på grund af en del udvisninger til hjemmeholdet og flere ændringer i Hornes bagkæde, men Horne formåede at udnytte det rodede spil og fik scoringer fra alle pladser i kampen. Winnie Oddershed blev topscorer med syv mål for Horne, der dermed holder fast i tredjepladsen med tre point op til Thisted på andenpladsen. Næste kamp er endnu en udekamp, og det bliver en vanskelig en af slagsen. Horne spiller søndag ude mod Hobro. ols