Hornum-søstre i hopla
Rikke og Rebekka Pinstrup viste klassen
HORNUM: De to Hornum-søstre, Rikke og Rebekka Pinstrup, har ikke meget at lade hinanden høre, når det gælder resultater på ridebanen.
Begge præsterede i forlængelse af efterårsferien flotte resultater ved distriktsstævner i hhv. Aalborg og Holstebro.
Ved stævnet i Aalborg viste Rebekka og III’er ponyen "Casami" absolut topform, da de først red en flot nul-runde i LA B0-klassen - og senere hentede en andenplads i LA B4-klassen.
Ved stævnet i Holstebro dagen efter lagde storesøster Rikke og II’er ponyen Valiant flot ud med dobbelt nul og klassens næstbedste tid i LB B4-klassen. Det indbragte Rikke Pinstrup en andenplads i klassen.
I LA B4-klassen i Holstebro satte søstrene Pinstrup fra Hornum Ulstrup Rideklub for alvor trumf på.
Rikke og Valiant red sig ind på klassens førsteplads med dobbelt nul og hurtigste tid, stærkt forfulgt af Rebekka på Casami, der med dobbelt nul og klassens næsthurtigste tid sluttede på andenpladsen i det vestjyske.
Allerede i den kommende weekend er de to Hornum-søstre påny på farten i jagten på nye flotte resultater i ridebanespringning for ponyer.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.