Hornums historie under lup
Kulturarvstjenesten kommer til Ulstruplund
HORNUM: Kulturarvstjenesten i Vesthimmerland ligger ikke på den lade side i disse uger.
Forårets femte borgermøde finder sted på plejecenteret Ulstruplund i Hornum onsdag 13. maj. Her vil der være mulighed for at høre mere om byens udvikling og historie.
Indtil slutningen af 1800-tallet bestod Hornum - ud over Ulstrup kirke - i realiteten blot af præstegården, skolen, kroen, fattiggården og nogle enkelte gårde, men med jernbanens ankomst i 1893 blev der for alvor sat gang i byens udvikling, og 20-30 år senere var Hornum en fuldt funktionsdygtig stationsby med alle de ”servicefunktioner”, som typisk fandtes i disse byer: Mejeri, kro, missionshus, frimenighedskirke og købmand/brugsforening.
Mødet i Hornum 13. maj er arrangeret i et tæt samarbejde med Lokalhistorisk Arkiv for Hornum og Omegn og den lokale borgerforening, og det er gratis at deltage.