Byggeri

Hotel får en overhaling

Ved årsskiftet fik Hotel Hvide Hus nye ejere, og nu bliver det renoveret - tre etager ad gangen

Hoteldirektøren er for en stund væk fra de bonede gulve for at tilse byggeriet. Foto: Grete Dahl
Hoteldirektøren er for en stund væk fra de bonede gulve for at tilse byggeriet. Foto: Grete Dahl

Opdateret 24. maj 2022 kl. 11:39

AALBORG: Hotel Hvide Hus har - siden det blev færdigbygget i 1968 - været et ikon for Aalborg og byens tilrejsende gæster, og sådan skal det fortsætte.

- Når hotellet er helt færdigt i november, så vil vi gerne være et vartegn i byen og tilbage til fordums storhed, som hotellet jo var oprindeligt. Vi vil være det hotel, som tilbyder de bedste værelser, den bedste forplejning, fester og møder. Vi kommer til at give Hotel Hvide Hus en omgang fra top til tå. Det betyder, der bliver nyt overalt, og det er et omfattende stykke arbejde, som vi er i fuld gang med, siger hoteldirektør Mette Bonderup,

For hotellet bliver renoveret, mens der stadig er gæster; tre etager ad gangen.

- Vi kan sagtens renovere, mens vi har gæster i huset, hvis vi tænker os godt om, siger hoteldirektøren, der fremhæver en ny a la carte-restaurant som en perle på hotellet med et vue ud mod Vesterbro.

Hay-design

De nye værelser er designet til hotellet, og indretningen består primært af produkter fra det danske designfirma Hay.

- Vi får i forbindelse med hele renoveringen opgraderet vores internet, så det er tilgængeligt og gratis i hele bygningen for alle vores gæster. Vi sikrer også, at alle gæster har de opladningsmuligheder, de behøver, så de for eksempel kan oplade deres mobiler, siger Mette Bonderup.

Med revitaliseringen håber hotellet at kunne højne niveauet i Aalborg og samtidig tiltrække endnu flere gæster.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden