Hotel Hvide Hus i Aalborg solgt
Hotelkongen Enan Galaly sælger hotellet til ejendomsselskabet Calum. Comwell skal stå for driften
Opdateret kl. 11:54
AALBORG: Hotel Hvide Hus i Aalborg får ny ejer og skal igennem en omfattende totalrenovering.
Det er Ejendomsselskabet Calum A/S i Aalborg, der køber Hotel Hvide Hus af Helnan International Hotels. Overtagelsen sker 1. januar, og renoveringen starter kort tid efter.
Calum har indgået aftale med den danske hotelvirksomhed Comwell, der vil drive hotellet under navnet Comwell Hvide Hus Aalborg. I Nordjylland driver Comwell i forvejen et hotel og konferencecenter i Rebild.
Den markante hotelbygning i Aalborg er blevet købt for ”et betydeligt trecifret millionbeløb”, som direktør Henrik Calum udtrykker det. Renoveringen af hele hotellet kommer til at koste et tocifret millionbeløb.
Bag den økonomisk trængte Helnan-kæden står den egyptisk fødte hotelkonge Enan Galaly. Hotel Hvide hus er det tredje danske hotel, han har solgt inden for kort tid, i forsøget på at få hotelkæden på ret køl igen. Tilbage i Nordjylland har Helnan fortsat hotellet Helnan Phønix i Aalborg.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.