Houthier hævder at stå bag dødelig eksplosion i Abu Dhabi
Tre personer er døde i en eksplosion i Abu Dhabi i De Forenede Arabiske Emirater. Houthier har taget skylden.
Tre personer er døde, efter at tre tankvogne med brændstof mandag er eksploderet i Abu Dhabi i De Forenede Arabiske Emirater.
Det oplyser det statslige nyhedsbureau i De Forenede Arabiske Emirater.
Eksplosionerne er angiveligt et resultat af et angreb udført af Houthi-bevægelsen fra Yemen. I hvert fald hævder gruppen selv at stå bag.
Der skal være tale om et angreb udført af droner.
Ud over de tre dræbte er seks kommet til skade. De dræbte er to indiske statsborgere og en pakistansk statsborger.
Houthierne udkæmper en krig i Yemen mod en koalition, der er ledet af Saudi-Arabien, og som De Forenede Arabiske Emirater også er en del af.
/ritzau/Reuters
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.