HTC-regnskab viser dårligste april måned i seks år

HTC kan oven på salget af One M9 fremvise regnskab for april måned, der ikke har været dårligere i seks år

Arkivfoto
Arkivfoto

HELE LANDET: April måned er ikke nogen god måned for taiwanske HTC, der kan fremlægge det dårligste regnskab i 6 år for kun april måned, skriver PhoneArena.

Med en omsætning på 13,54 mia. Taiwan-dollar svarende til 2,95 mia. kroner giver det et fald på hele 39 % i forhold til samme periode sidste år, hvor omsætningen lød på 22,07 mia. Taiwan-dollar eller 4,8 mia. kroner.

Samsung overhaler Apple i antal solgte smartphones

For måneden inden, marts, lød omsætningen på 20 mia. Taiwan-dollar eller hvad der svarer til 4,4 mia. danske kroner. Det vil sige, at april måneds omsætning er 32,4 % lavere end måneden forinden.

- Sidste måneds omsætning var lavere end forventet, hvilket skyldes en lille efterspørgsel for HTC One M9. HTC kan have undervurderet Snapdragon 810-processorens varmeproblemer, og det har resulteret i dårlige anmeldelser og bekymringer fra teleselskaber, siger en analytiker i Yuanta Securities Investment Consulting til avisen Taipei Times, der ønsker at være anonym.

Microsoft regnskab: Tjener godt, sælger mindre

Han forudser, at dette års salg af flagskibsmodellen, One M9, kun når op i omegnen af 4,5 mio. enheder, hvilket vil være et fald på mellem 36-44 % i forhold til det første års salg af forgængerne One M7 og One M8 på 7 og 8 mio. eksemplarer.

For at vende den nedadgående tendens vælger forhandlere at sænke prisen for at trække nye kunder til, fortæller analytikeren også til avisen.

Forventer 10-11 mia. i omsætning dette kvartal

På en investeringskonference fortalte HTC, at man ved næste kvartalsregnskab forventer en omsætning på mellem 46-51 mia. Taiwan-dollar eller 10-11,1 mia. danske kroner.

Med 2,95 mia. kroner i hus den første måned af andet kvartal har HTC altså noget af en opgave for sig, når de resterende 7-8 mia. kroner skal indbringes i denne og juni måned.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Forsiden