Hulturmødets HulVej

Gasværksvej bliver ikke lappet inden Kulturmødet, fastslår kommunen

1
Galleri - Tryk og se alle billederne.

Galleri - Tryk og se alle billederne.

NYKØBING:Få da lige lappet de huller i vejen inden Kulturmødet. Det kan da kun koste pebernødder i forhold til det samlede budget.

Sådan siger pensionist Martin Bach Ottesen, Nykøbing, på mobiltelefonen fra Holland, hvor han i øjeblikket ferierer med familien. Inden afrejsen henvendte han sig til Morsø Kommune to eller tre gange med tip til konkrete forslag om at reparere asfalten på vejene omkring Vesterbro rundkørslen i Nykøbing. Helt specielt Gasværksvej, der fra torsdag til lørdag i næste uge skifter navn til KulturVejen og bliver hovedstrøget under tre dages Kulturmøde på Mors.

Og den vej synes Martin Bach Ottesen ikke, at Morsø kan være bekendt at byde prominente gæster fra hele Danmark:

- I stedet for at kalde Gasværksvej for KulturVejen kan kommunen lige så godt benævne gaden HulVejen, for den er jo fyldt af huller, siger Martin Bach Ottesen.

Han får nu svar fra Birgitte Kring Frederiksen, afdelingsleder i Teknisk Drift, Morsø Kommune:

- Asfaltafdelingen har haft ferielukket, men jeg har talt med medarbejderne om Gasværksvej. Sagen er, at de huller, der er i vejen, er afskallinger. Hvis vi lapper dem, bliver det til smulder i løbet af et par dage, og det vil næsten gøre det værre at færdes på vejen, siger Birgitte Kring Frederiksen.

Kulturmøde-gæsterne må leve med vejen, som den er:

- Til efteråret skal Gasværksvej have helt ny belægning. Det vil være hul i hovedet, hvis vi nu giver os til at skære op og lægge ny asfalt, siger afdelingslederen.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.