Humøret højt indtil videre
Afgangselever og lærere på Mariagerfjord Gymnasium festede, før eksamensfagene blev kendt
MARIAGERFJORD: Som traditionen byder hyggede afgangselever og lærere sig med middag, underholdning, musik og dans, før de kommende studenter på Mariagerfjord Gymnasium i Hobro ved midnat til tirsdag fik besked om, hvad de skal eksamineres i, før de kan få studenterhuen på.
Offentliggørelsen af eksamensfagene var imødeset med stor spænding og bæven, og alle elever krydsede naturligvis fingre for at komme op i deres yndlingsfag.
I år bliver omkring 240 elever studenter på Mariagerfjord Gymnasium med en eksamen i enten STX, HF eller HTX. Det sidste er noget nyt i Hobro. Uddannelsen blev oprettet for tre år siden for at imødekomme behovet for en gymnasial uddannelse med fokus på de naturvidenskabelige og tekniske fag. HTX-eleverne har lavet projekter i samarbejde med lokale, højteknologiske virksomheder, eksperimenteret i laboratoriet og været på studierejse. Alt sammen med henblik på at få studenterhuen med det marineblå bånd.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.