Hun var med til at redde Jens Peter

Tre kolleger og tre ansatte hos Socialpædagogernes i Nordjylland fik gang i Jens Peter Kristensens hjerte efter voldsom arbejdsulykke

1
Galleri - Tryk og se alle billederne.

Galleri - Tryk og se alle billederne.

NØRRESUNDBY:Det var en tilsyneladende ganske almindelig dag, den 3. september 2013.

Joan Jørgensen var mødt på sit arbejde ved godt 8-tiden og stod i receptionen hos Socialpædagogerne i Nordjyllands hus på Skansevej 90 i Nørresundby, da dagen pludselig tog en aldeles uventet drejning.

For en af hendes kolleger, der var på vej på arbejde havde set Jens Peter Kristensen ligge ovre i transformatorstation, der ligger nabo til Socialpædagogernes hus - slået til jorden af at have fået 60.000 volt gennem sig i forbindelse med, at den 59-årlige mand var i gang med at jorde et højspændingskabel.

Derovre var Jens Peter Kristensens tre kolleger Glen Jørgensen, Jens Olsen og John Østrup Pedersen gået i gang med livreddende førstehjælp.

- Jeg styrtede ned i kælderen og råbte over til dem, om der var brug for en hjertestarter. Da var en af Jens Peters kolleger - Glen fik vi bagefter at vide, at han hed - allerede i gang med at give hjertemassage. Så jeg fik fat i vores hjertestarter og løb derover, hvor Glen og jeg fik hjertestarteren på Jens Peter, der var helt væk, fortæller Joan Jørgensen, der havde to kolleger fra Socialpædagogernes Hus med inde over redningen af Jens Peter.

Der måtte stød til

Hjertestarteren analyserede Jens Peters tilstand til, at det var nødvendigt med et stød for at få den 59-åriges hjerte i gang igen.

- Da vi så havde trykket på den røde knap, der aktiverede stødet, kom Jens Peter tilbage til livet, fortæller kontorlederen.

Hun er efterfølgende flere gange blevet spurgt, om hun ikke var bange for at lave fejl i forbindelse med genoplivningen af Jens Peter.

- Men jeg var ikke i tvivl om, hvad jeg skulle gøre. Hjertestarteren fortæller hele tiden, hvad man skal gøre. For eksempel da elektroderne var lagt på Jens Peter, blev vi bedt om at træde væk, mens den gav stødet, forklarer Joan Jørgensen.

Har mødt hinanden igen

Efter den voldsomme oplevelse sagde Joan Jørgensen i første omgang nej tak til den psykologsamtale, som de implicerede blev tilbudt af Himmerlands El Forsynings arbejdsmiljøkoordinator Per Brix, som ifølge kontorlederen gjorde et fantastisk stykke arbejde med at tage hånd om de implicerede i arbejdsulykken.

Men siden tog hun imod samtalen, og nu har Joan Jørgensen og de to kolleger fra Socialpædagogernes Hus også mødtes med Jens Peter og hans kone Kirsten, hvor snakken gik livligt om den hektiske dag, hvor de mødtes under voldsomme omstændigheder - men med en lykkelig udgang.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.


Forsiden