Retspolitik

Hunde på charmetur

Hundeloven udøver urimelig forskelsbehandling på racer, lyder det fra foreningen Fair Dog

Sisse Jæger Andersen elsker sine to hunde Nala og Fie af racen staffordshire bull terrier. Hundene er ikke uvovlige, men racen er på en observationsliste. Foto: Grete Dahl
Sisse Jæger Andersen elsker sine to hunde Nala og Fie af racen staffordshire bull terrier. Hundene er ikke uvovlige, men racen er på en observationsliste. Foto: Grete Dahl

Opdateret 03. december 2012 kl. 08:57

AALBORG: En hund er ikke bare en hund.

Det har revisionen af hundeloven lavet om på, så nu er 13 bestemte racer forbudt, og 12 andre er på en observationsliste. Det er en urimelig forskelsbehandling, som bør ophæves.

Sådan lyder budskabet fra foreningen Fair Dog, som søndag stod bag en særlig juletur for hunde igennem Aalborgs midtby.

Mange klap og søde ord

Cirka 50 ejere af bull-hunde, hvoraf de fleste endnu er helt lovlige, gik rundt i byen for at vise de firbenede venner frem. For hundene er både søde, rare, rolige og er fortrinlige som familiedyr, mener ejerne.

Det handler ikke om racen, men om ejerens evne til at tage vare på sin hund, lyder argumentet.

Budskabet blev modtaget positivt, og der var mange klap og søde ord fra de julehandlende, og der faldt også lidt penge til at støtte Fair Dogs sag.

Sag mod kommunen

Foreningen arbejder lige nu på at få ophævet Aalborg Kommunes forbud mod at lufte hund i de kommunale hundeskove, hvis hunden står på forbudslisten.

- Når hundene har mundkurv på, er der ikke noget i loven, som bør forhindre, at de hunde har samme mulighed for udfoldelse som andre racer, siger Charlotte Andersson, formand for foreningen Fair Dog.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden