Hunde testet i kulden
100 retrievere var med til at løbe prøvesæsonen i gang
Opdateret kl. 16:32
LINDHOLM: 100 retrievere fik søndag i den grad glæde af pelsen, da de i bidende kulde var til hundeprøve på øvelsesterrænet på Lindholm Høje.
Dansk Retrieverklub, Region Nordjylland, startede nemlig prøvesæsonen op med de såkaldte working test, hvor hundene bl.a. skal hentes kanvasdummies på kommando. Men kulden bed ikke på retrieverne, der dog også i flere tilfælde have et dækken på.
- Hundene synes, at det er fantastisk. Det påvirker mere førerne, vil jeg sige, sagde regionsleder og prøveleder, Mette Urup.
De mange hundeejere fik til gengæld omsat noget karrysuppe og noget kaffe i klubhuset. For en af de unghunde, der kom fra den del af landet, hvor der endnu ikke er sne, var prøven det første bekendtskab med sneen.
- Den synes, at det var fantastisk sjovt, siger Mette Urup.
På trods af snedriverne gik det fint i de fem øvelser.
- Hvis en dummie falder ned i en snedrive, så er det selvfølgelig sværere.
De fleste deltagende hunde kom fra Nordjylland, men der var også hunde fra resten af Jylland og sågar Norge, hvorfra der kommer flere og flere prøvedeltagere.
- Danskere tager meget til Norge for at tage på hundeprøve, og derfor skabes der kontakter, og nordmændene er nogle, der har været hernede at træne med nogle danske kammerater.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.